for Midtfyns Festival, CVR-nr. 39609304, Højholtvej 22, 5856 Ringe. Disse betingelser gælder for produkter købt på midtfynsfestival.dk, herunder:
1. Billetter og tillægsbilletter
2. Overnatningsmuligheder
Midtfyns Festival behandler alle købers oplysninger fortroligt, og udleverer ikke oplysninger såsom e-mailadresser, kreditoplysninger, telefonnummer eller andet til tredjemand.
1.1 Generelt
Nedenstående gælder for køb af billetter og tillægsbilletter hos Midtfyns Festival. Ved køb af billetter og tillægsbilletter accepterer køber samtidig Midtfyns Festivals billetbetingelser, som køber har accepteret ved købets gennemførelse.
Ved kvittering forstås den e-mail, som køber modtager, som bekræftelse for sit køb.
Ved billet forstås den PDF-fil, der er vedhæftet i e-mailen med kvitteringen. Bemærk venligst, at billetten ikke er adgangsgivende.
Ved adgangsgivende armbånd forstås det armbånd, køber modtager ved ankomst til festivalpladsen, som dokumentation for at have købt en adgangsgivende billet til det pågældende års festival.
Umiddelbart inden køber afgiver en ordre, vil køber få oplyst størrelsen af det samlede køb. Det anførte beløb er inklusive alle skatter og afgifter.
Ved gennemførelsen af købet modtager køber en e-mail med en ordrebekræftelse for købet, som en kvittering på, at købet er gået igennem. Hvis køber ikke har modtaget kvitteringen indenfor 12 timer, bedes køber kontakte Midtfyns Festival på info@midtfynsfestival.dk. Kort efter vil billetterne blive gensendt.
De adgangsgivende armbånd udleveres af Midtfyns Festivals personale ved ankomst til festivalpladsen.
Udleveringsstedet er:
Lombjergevej 20
5856 Ringe
For at få udleveret et adgangsgivende armbånd, skal køber fremvise billetten elektronisk eller printet på udleveringsstedet.
Køber kan betale med Dankort, Visakort, Mastercard. Derudover tilbydes der ligeledes mulighed for betaling via faktura. Hvis dette ønskes, bedes køber kontakte Midtfyns Festival på info@midtfynsfestival.dk. Beløbet bliver trukket på det oplyste kort, når køber har afgivet sin ordre, hvorefter køber modtager en ordrebekræftelse, jf. punkt
1.3. Ved faktura og EAN-faktura er billetterne først gyldige, når pengene er modtaget på Midtfyns Festivals konto, og ejerskab til disse opnås først på dette tidspunkt. Overholdes betalingsbetingelserne ikke, sælges billetterne til anden side. På Midtfyns Festival kan der kun betales med betalingskort.
Køber har ikke fortrydelsesret ved køb af billetter eller tillægsbilletter til Midtfyns Festival.
Per 15. februar 2016 findes der en europæisk forbrugerklageinstans, ODR. ODR står for 'online dispute resolution' (online-klageløsning) og henvender sig til forbrugere og onlineshops i EU. Vil køber klage over sit køb hos Midtfyns Festival til ODR, kan køber gøre det her.
Køb af billetter og tillægsbilletter til Midtfyns Festival refunderes kun såfremt hele arrangementet aflyses. Ændringer i programmet medfører således ikke adgang til hel eller delvis refusion af købesummen.
Køber har mulighed for at overdrage sin(e) ubrugte billet(ter) til Midtfyns Festival til en anden person. I henhold til lov om videresalg af adgangsgivende billetter til kultur- og idrætsbegivenheder, er det ikke tilladt at overdrage billetter eller tillægsbilletter på sådanne vilkår, at der søges opnået fortjeneste. Midtfyns Festival påtager sig intet ansvar for overdragelse af billetter. Gæstebilletter må ikke sælges. Overtrædelse af loven vil medføre annullering af billetter uden økonomisk kompensation. Det adgangsgivende armbånd er personligt, og må ikke overdrages, sælges eller lignende, til andre, når det er taget i brug. Armbånd der er klippet over er ugyldige. Ved ibrugtagning forstås det øjeblik, hvor køber får armbåndet på af Midtfyns Festivals personale.
Uden forudgående udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Midtfyns Festival, må Midtfyns Festivals forretningskendetegn, herunder bl.a. navn, logo, m.v. ikke være genstand for kommerciel udnyttelse. Ved kommerciel udnyttelse forstås videresalg, udlodning i konkurrencer, anvendelse som præmier eller lignende, som sker i forbindelse med markedsføring af en erhvervsvirksomhed. Dette gælder også, selvom Midtfyns Festival forretningskendetegn måtte være registreret. Ved overtrædelse af dette forbeholder Midtfyns Festival sig retten til ved overtrædelse af nærværende bestemmelse at annullere billetten uden økonomisk kompensation, samt muligheden for at rejse krav om erstatning.
Ud over hvad følger af nærværende generelle handelsbetingelser, fraskriver Midtfyns Festival sig ethvert direkte eller indirekte økonomisk ansvar som følge af aflysning af et arrangement, ændring af program samt andre ændringer af et arrangements omfang, størrelse samt faciliteter.
Midtfyns Festival fraskriver sig ethvert ansvar som følge af udefrakommende omstændigheder, for hvilke Midtfyns Festival ikke har rådighed over (force majeure). Sådanne omstændigheder kan bl.a., men ikke kun, være krig, naturkatastrofer, pandemier, ændret lovgivning, brand samt anden uforudset skade på varelager, myndighedsrestriktioner, herunder importrestriktioner, eller salgsforbud.
Foreningen Midtfyns Festival er en non-profit forening, som er sat i verden for at skabe en fynsk folkelig
festival for os alle.
Vil du være med til at sætte Midtfyn på landkortet og drage folks øjne mod vores egn?
Sådan støtter du