Akkreditering Ansøgningsfrist for presseakkreditering til Midtfyns Festival er den 12. august 2026. Ansøgninger der modtages efter denne dato, kan ikke efterkommes. Ansøgningen sendes til: presse@midtfynsfestival.dk Ved ansøgning skal følgende oplyses: Navn på medie Navn på ansøger E-mail og mobilnummer på ansøger Navn, e-mail og mobilnummer på andre akkrediterede Midtfyns Festivalen forbeholder sig ret til at tjekke alle oplysninger. Akkrediteringer sendes ikke til privatadresser. Er du freelance journalist/fotograf, skal du dokumentere hvilket medie og hvilken redaktør du har lavet en aftale med.
Når akkreditering er givet De akkrediterede vil inden festivalen modtage en partoutbillet per e-mail til hver akkrediteret person. Er der ændringer til de akkrediterede navne, sendes ændringerne pr. mail til info@midtfynsfestival.dk
Ved ankomst og check-in Tjek ind ved billetvognen ved indgangen. Medbring ved ankomsten billetten og billedlegitimation - uden dette sætter vi ikke armbånd på. Derudover modtager hver presseakkrediteret også et pressekort. Pressekortet gælder IKKE som adgang til festivalen.