Vi mangler stadig frivillige hænder – før, under og efter festivalen. Herunder kan du se de ledige opgaver med alderskrav, vagtlængde og hvad du kommer til at lave, så du kan finde den, der passer til dig. Der er noget for både den, der vil grave kabler ned, og den, der vil sælge kaffe. Læs mere og tilmeld dig på frivilligsiden. Før festival Ørsted telte op Alderskrav: 18 år · Vagtlængde: ca. 10-11 timer Din opgave er at hjælpe Ørsteds folk med at sætte teltene op. Det er fysisk hårdt arbejde med mange pauser lagt ind, da det foregår i etaper. Klargøring af plads Alderskrav: 16 år · Vagtlængde: ca. 10 timer Din opgave er at hjælpe til overalt på pladsen, hvor der er behov. Det kan være at grave kabler og rør ned under græsset, sætte lyskæder op, hjælpe med borde og stole. Med andre ord en blæksprutte, som hjælper til med alt mellem himmel og jord, for at pladsen bliver klar til at modtage gæsterne. En fysisk krævende opgave, som nogle gange kræver, at man f.eks. skal kunne bruge en skovl i nogle timer. Opbygning af scener Alderskrav: 18 år · Vagtlængde: ca. 10-11 timer Du skal være med til at opbygge scenerne. Det er tungt arbejde i trælse stillinger, hvor du fx ligger under scenegulvet (højt, så ikke indelukket) og sætter bespænding på. Disse vagter er opdelt i 2 pga. tyngden – du vil kunne vælge mellem mange andre vagter for at opnå dine timer. Har du lyst og fysik til at tage vagten i ét, så er det muligt. Printer- og lamineringsopgaver Alderskrav: 16 år · Vagtlængde: 8 timer Du printer og laminerer skilte, sedler og andet der skal bruges på pladsen. Der er flere lamineringsmaskiner. Der kan være behov for, at du går på pladsen og sætter skiltene op relevante steder. I er to på vagt. Under festival Ung i Midten – all-rounder Alderskrav: 23 år Din opgave er at hjælpe til med alt vedrørende Ung i Midten, torsdag. Det er alt fra at hjælpe med tjek ind af workshoppere, til at dele sangbøger ud. En meget alsidig opgave, som kræver du kan holde tungen lige i munden og hovedet koldt. All-rounder under festival Alderskrav: 23 år · Vagtlængde: ca. 8 timer Din opgave er at træde til lige der, hvor der er behov, under afvikling af festivalen. F.eks. ved indgang og tjek ind, i køkkenet eller et helt andet sted på pladsen. Ligeledes skal du hjælpe til, hvor der er pres på – det kan være ved indgangen, på p-pladsen, ved kaffemaskinen eller noget helt andet. Forplejningstruck, frivillige Alderskrav: 18 år Din opgave bliver at være i en pølsevogn ved frivilligteltet. Du skal her sørge for evt. pølser, toast eller andet, som vores frivillige ønsker som forplejning under vagten. Det betyder også udlevering af sandwich. Morgenmad campingområdet Alderskrav: 23 år · Vagtlængde: 3 timer hhv. fredag, lørdag og søndag, i alt ca. 9 timer Du møder ind tidligt og gør klar til at udlevere morgenmad på campingpladsen. Det alt fra at lave kaffen til at få rundstykker og pålæg pænt lagt på fade. Det er en samlet vagt alle tre dage. Samaritter Alderskrav: 23 år Du er uddannet sundhedsfaglig og minimum sygeplejerske. Din opgave er at passe samaritterteltet på pladsen, rundere på pladsen og holde øje om der er behov for hjælp. Du skal have en vis erfaring da opgaverne er meget forskellige lige fra et plaster til en bandage. Du arbejder tæt sammen med vagtværnet på pladsen. Der er vagter hele døgnet. Kontakt frivilligteamet ved ønske om at komme på venteliste til vagten. Tjek ind/ud, frivilligteltet Alderskrav: minimum 20 år · Vagtlængde: ca. 8 timer Du skal sidde ved en computer i frivilligteltet og scanne frivillige ind, når de møder på vagt og/eller tjekker ud efter vagt, dele t-shirts ud og sørge for, at alle der går på vagt har navneskilt på. Du skal kunne navigere på en pc, da man skal kunne gå i forskellige systemer efter behov. Du skal kunne bevare det kølige overblik, da der skal holdes mange "bolde" i luften på samme tid. Samtidig med, at du har et smil på læben og ønsker vores frivillige velkommen på vagt. Indgangskontrol Alderskrav: minimum 23 år · Vagtlængde: 2 × 4 timer (eller 7,5 timer hvis du tager dem i træk) Din opgave består i at være "høgen" ved indgangspartiet, da det er dit og teamets ansvar at tjekke, at alle gæster der vil ind på pladsen har et armbånd på. Der kan være brug for hjælp til at scanne billetter, så dette også kan blive en opgave i spidsbelastningsperioder, og du vil i så fald få udleveret en scanner. Desuden skal du kunne trives med, at bede gæsterne om, at vise indholdet af deres tasker og lignende, så der ikke kommer drikkelse (bortset fra uåbnet vand) eller mad med på pladsen. Merch-boden Alderskrav: 18 år · Vagtlængde: 7-10 timer Du sælger Midtfyns Festivalens egen merch under festivalen. I er to på vagt. Nattevagt Alderskrav: minimum 20 år · Vagtlængde: ca. 10 timer Vagterne er meget forskellige i længden alt efter dag (skriv derfor til os vedr. dette). Vagterne er fordelt fra tirsdag nat før festival og til og med natten til søndag under festivalen. Du skal være opmærksom på, hvornår din vagt starter, da alle vagter er forskellige. Det være vagten starter efter midnat, hvorfor den vil figurere som en anden dag end du tænker. Så være OBS! Under vagten går du rundt og holder øje med, at ingen uvedkommende er på pladsen. Du rydder op under festivalen, hvor der er behov for det (f.eks. tømme skraldespande, askebægre etc.). Du runderer også på campingpladsen under festivalen og sørger for god ro og orden. Du vil skulle samarbejde med pladsens samaritter ved behov, ligesom festivalens faste vagter er en del af teamet. Natten mellem lørdag og søndag, er en opgave at begynde pakke borde/bænke og lignende ned, så der er klar til oprydning næste morgen. Oprydning under festival Alderskrav: 16 år · Vagtlængde: ca. 8 timer Din opgave består i at holde pladsen pæn og ren under afvikling af festivalen. Du får udleveret en "nip napper", som du går rundt med, og holder øje med at borde ryddes for affald, når gæsterne forlader det. Når en koncert er ved at være slut, gør du dig klar til at hjælpe til med at få ryddet op i teltet bagefter. Du affaldssorterer, samtidig med at du samler affald – f.eks. plast og pap – i hver sin pose. I, der deler vagt, kan aftale at dele sorteringen op for at gøre det lettere. Du arbejder tæt sammen med det faste rengøringsteam, som du møder, når du tjekker ind. En rigtig god opgave hvis du har en ung med som gerne vil være frivillig for første gang. Parkeringsvagt Alderskrav: 18 år · Vagtlængde: MEGET varieret. Fra 2 timer og op. Din opgave vil være at sørge for, at al parkering foregår efter bogen. Det vil sige, at du holder øje med, at markeringsstrimler og lignende er intakte på p-pladsen. Du kan ligeledes blive sat til at sørge for, at parkeringsforbuddet foran indgangen overholdes. Du skal kunne fastholde og ikke være bange for at tage dialogen, når/hvis nogle gæster bryder reglerne. Du dirigerer ikke trafikken. Sørger for orden. Portvagt Alderskrav: minimum 18 år · Vagtlængde: efter eget ønske – enten 2 × 4 timer eller én samlet vagt på 7,5/8 timer (har du en dobbeltvagt, så husk at melde det ved tjek-in, så vi kan planlægge afløsning undervejs) Du møder ind i god tid inden din vagt, da du skal følges ud til og informeres om netop din post. Din opgave er at tjekke, at der ved den port, du står ved, kun kommer personer igennem med det rette adgangsgivende armbånd – der er oversigt over armbånd ved hver port, så du let kan få overblikket. Du skal kunne stoppe alle, der vil igennem porten, og sikre, at de har tilladelse til det. Der er stor variation i, hvor man står, og hvad opgaverne indebærer. Har du særlige ønsker, aftales det med de frivillige koordinatorer inden vagtstart – der tages i høj grad hensyn til ønsker. Der udleveres pandelampe hvis man ønsker det, til de sene vagter. Man skal huske varmt tøj ved aften/nat da det bliver koldt på posterne. Rengøring (toiletvogne) Alderskrav: minimum 23 år · Vagtlængde: 6 timer (slutter senest kl. 22.00) Din opgave vil være at runde mellem alle toiletvogne på hele pladsen – lige fra festivalpladsen til backstage. Du skal sørge for, at vognene ser rene ud, og at der er toiletpapir og sæbe mm. En fysisk krævende opgave. Mad & drikke Brunner og kaffebar Alderskrav: 23 år (16 år hvis du har aftale med en over 23 om at I har vagt sammen. Kontakt frivilligteamet ved behov for hjælp) · Vagtlængde: 4 timer/7,5 timer alt efter om du vil tage den i rap Din opgave er at sælge kaffe, te, kakao samt brunsviger og slik. Selve boden er delt op i to telte – nogle passer de varme drikke, andre kager og slik, men under samme "fane". Ideel vagt hvis man har en ung/datter/søn med som skal prøve frivilliglivet. Slushice- og baconbar Alderskrav: 23 år · Vagtlængde: ca. 8 timer Din opgave er at sælge slushice og baconchips. Der vil være mulighed for at få alkohol i slushice, som du skal dispensere. Vinbar Alderskrav: 23 år · Vagtlængde: 4 timer eller 8 timer Du sælger vin. Inden festivalen bliver du inviteret til en aften, hvor du bliver guidet i, hvilke vine der er gode til hvad. White Russian-bar Alderskrav: 23 år · Vagtlængde: ca. 7-8 timer Du sælger White Russian i egen bar. Breezerbaren Alderskrav: 23 år · Vagtlængde: 4 timer Du sælger breezere. Der hældes på glas inden det udleveres. Du sørger for, at der er sorteret korrekt i affald og pant. Barerne generelt (fx drinks-, vin- og ølbar) Alderskrav: 23 år Du sælger drikkelse under festivalen. Du sørger for, at alt hældes på glas osv., og at flasker og andet affald sorteres til dem, der henter det. Backstage Køkken backstage Alderskrav: minimum 25 år · Vagtlængde: ca. 6 timer/10 timer alt efter om du tager en eller to i træk Din opgave er at være kokkens højre hånd. Det kan være alt fra at dække bord, lave kaffe, skrælle kartofler til at bage boller mm. Derudover skal du sørge for, at der er fyldt op med diverse – både i backstageteltet samt til forplejning af de medarbejdere på pladsen, der skal have mad, kaffe etc. En meget alsidig opgave, som kræver "gode ben", da meget af arbejdet foregår stående eller gående. Massør backstage Alderskrav: minimum 23 år · Vagtlængde: ca. 6 timer Du er uddannet massør eller fysioterapeut. Din opgave består i at give massage til de kunstnere, som ønsker det. Der er opsat en liste, de kan skrive sig på. Der stilles briks og papir til rådighed – evt. olie eller lignende medbringer du selv. Du bestemmer selv, hvor mange klienter du kan nå/holde til på din vagt. Ved interesse kontakter du os, så får vi dig ind i gruppen for massører. Efter festivalen Kabelrullere Alderskrav: ingen specifik – blot du har god fysik · Vagtlængde: søndag efter festival, ca. kl. 11–21 Du skal kunne holde til hårdt arbejde i mange timer. Din opgave er at rulle kabler fra hele festivalen sammen. Du står ved rullemaskinen og skal vikle kabler ud, når der leveres på området fra hele pladsen – det kan være alt fra lyskæder til tungere kabler. Det kræver god fysik. I er minimum 3 på hvert hold, så er I nogle venner sammen, er denne vagt optimal. Nedtagning af scener Alderskrav: 18 år · Vagtlængde: ca. 10 timer Du tager scenepodier ned. Et hårdt arbejde, hvorfor vagten er opdelt, så du har halvdelen af tiden med dette og resten som hjælper generelt rundt på pladsen. Ønsker du kun at tage scenerne ned, så kontakt os, og vi finder en vagt til det. Oprydning efter festival Alderskrav: minimum 16 år · Vagtlængde: 10 timer Din opgave er at hjælpe med at få pakket hele festivalen ned. Du kan få opgaver som at tage lyskæder ned, reetablere græsset, hvor kabler og lignende er taget op, samle borde og stole mm. – alt, der handler om at få pladsen gjort til græsplæne igen. Ørsted telte ned Alderskrav: 18 år · Vagtlængde: ca. 11 timer Du hjælper med at tage de store Ørsted telte ned. Det er hårdt fysisk arbejde, men med mange pauser da opgaven er meget etapeopdelt. Du vil skulle alt fra at holde i liner til at trække pløkker op af jorden.