Foreningen

Midtfyns Festival er en non-profit forening – drevet af frivillige og lokal opbakning.

Græsrødder og ildsjæle Foreningen Midtfyns Festival er en non-profit forening uden ejere, sat i verden for at skabe en fynsk folkelig festival for os alle. Festivalen blev genrejst af lokale ildsjæle og bygger på frivillighed: det er den lokale opbakning, der afgør, hvor meget festivalen kan vokse. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed, og en frivillig bestyrelse står for den overordnede ledelse. Vores værdier Foreningens arbejde hviler på fire kerneværdier: Fællesskab – glæden ved at skabe noget sammen, hvor alle har en unik rolle. Medejerskab – det er vores allesammens festival, forankret i Fyn og det fynske fællesskab. Ånd – festivalen bygger videre på kulturarven fra den oprindelige Midtfyns Festival. Nærvær – vi er sammen om oplevelserne, nysgerrige på hinanden og til stede i nuet.

Bliv foreningsmedlem Som foreningsmedlem støtter du op om Midtfyns Festivalen og er med til at udvikle det medejerskab, der gør, at vi sammen står stærkere. Du får stemmeret ved generalforsamlinger og tager del i et fælles ansvar for at genskabe vores allesammens festival. Et medlemskab koster 150 kr. om året. Du melder dig ind via foreningens medlemsportal: Meld dig ind De fulde regler for medlemskab, generalforsamling og bestyrelse finder du i foreningens vedtægter.